Lange-Müller og sær pølsedans...

En af gårsdagens arbejdsopgaver var en times fællessang fra Højskolesangbogen. En af de valgte sange var "Midsommervisen", skrevet af Holger Drachmann og P. E. Lange-Müller, fra eventyrkomedien "Der var engang", baseret på et gammelt folkeeventyr, som også H.C.Andersen havde skrevet sit eventyr "Svinedrengen" over.

For mange år siden blev jeg meget betaget og opslugt af P.E.Lange-Müllers skrifter om musikkens væsen, købte fotokopier fra Rigsarkivet af alle hans dagbøger for at finde hvert eneste ord, og gik i gang med at forsøge at renskrive alle de interessante afsnit om hans oplevelser og opfattelser af musikkens væsen. Håbede vel engang at kunne bruge det til noget...

Men i hvert fald kunne jeg bruge lidt af min viden om ham i denne sammenhæng, og læste det allerførste brev fra Drachmann til Lange-Müller om "Der var engang" højt. Ordene er her:

Midsommervisen blev skrevet som solo for tenor, som afslutning på denne eventyr-komedie, og at man senere er blevet så glad for den, at alle og enhver skal synge den Skt. Hans aften - og derfor skælder ud på at den er for svær, for "høj" (nej, det kommer kun an på hvilken toneart man vælger og om man i forvejen kan synge en almindelig sang...) og for langsom (nej, man kan jo bare synge og spille den så hurtigt man vil...) ja, det kan en uskyldig sang jo ikke gøre for...

Sådan bør den synges, efter min mening - blot ærgerligt at de sidste toner mangler i dette uddrag! Men find den på Spotify, albummet hedder "Sommer i Skagen", koret er Holmens Vokalensemble, solist på Midsommervisen er Jens Christian Wandt, Ditte Højgaard Andersen er solist på andre danske sommersange. Et gennemført smukt og stemningsfuldt album, som enhver med kærlighed til den danske sang og smukke vokaler bør nyde.

***

Forestillingen "Der var engang" har siden været filmatiseret på aldeles forskellig vis.

Først af Carl Th. Dreyer, i 1922. Hvor Lange-Müllers musik ikke er med, men dramaet foldes ud på rørende vis.

Siden i en ganske anden type filmatisering blev lavet i 1966, med tidens store, populære skuespillere. Her en dansescene fra slottets køkken, som lader en stum af forundring... - og i en stemning, som man nok godt kan formode er lidt langt fra dén Lange-Müller stod for! Men morsom på sin egen, sære måde set med nutidsøjne...