Med krop og sjæl solidt plantet i 5000 m2 vild have på Sydlangeland, leves der med fokus på glæden ved det store i det små - i menneskeliv, i naturliv, i læseliv, i kreativt liv. Bloggen bruges til at dokumentere og dele uddrag af livet.

onsdag

Udpakning

En af dagens arbejdsopgaver er udpakning og stempling af et par kasser med "Kirkesangbogen".



Men hvorfor i alverden er hver eneste bog dog pakket ind i plastik?

Lille mig...

Wauw.

Fandt mig selv i Tove Janssons "Farlig midsommer".



Den lille Hemul, der hækler, fordi det gør hende tryg... - og som er så frygteligt godtroende...

torsdag

Sommerferieprioritering

Sønnen får sommerferie fredag. 7 uger. Dertil kommer 3 uger hjemme pga ventende trommehindetransplantation. Så 10 uger uden skole. Vi jubler i kor!

Men der skal holdes familiemøde lørdag for at lægge en plan for hvordan vi skal bruge de 10 uger godt, og det helt afgørende er at få lagt en dagsrutine vi alle kan leve med. Begge forældre har brug for daglig alenetid. Det har barnet faktisk også...

Denne mor kommer også til at prioritere behov og ønsker benhårdt. I den proces dukkede en overraskende erkendelse op: Tid til kreative processer er vigtigere end tid til at læse...

Måske fordi der lige pt ikke er en eneste bog der har fanget mig? Måske fordi det kreative behov bare er langt større? Måske fordi læseuniverset der deles med barnet, fænger så stærkt lige nu - den vidunderlige surrealistiske Mumitrold-verden.

Læser om keltisk kristendom, der rører mig. Om sangteori, der interesserer mig. Om psykologi, der hjælper mig.

Alligevel er længslen efter at være i den kreative proces langt, langt stærkere end noget andet. At hækle en ny "Mandala Madness" i en stribe skønne skovfarver: 


 - og ikke mindst at tegne mine elskede Tivuser og fortsætte med at øve mig i at "farvelægge" dem i alle grå blyantsnuancer.

Så forventningerne til sommerens læsning bliver små i år: Radiserne - den første bog med de samlede striber, som jeg fik i julegave sidste år, vil være velegnet morgenmadslæsning (vi sidder alle 3 med hver vores læsning og deler gerne med hinanden) og Mumi-mors biografi, der ventes med posten først i juli, når jeg selv får sommerferie - 6 uger i streg, opsparet pga den ventende operation.

Men mon ikke der bliver læsestof af mange slags at blogge om alligevel?

fredag

Drops Cal 2017, Spring Lane - færdig

Det blev faktisk færdig. Troede det ikke. Har aldrig hæftet så mange ender før! Men er noget så glad for resultatet. Fulgte ikke mønsteret helt, så originalen ser noget anderledes ud! Elsker farverne, mønstrene og garnets kølige tyngde. Drømmer om at lave et tæppe mere i netop dét garn - Drops Muskat. Men næste gang skal det være "Mandala Madness" - der skal bare lige spares nogle penge op først...


Forg(t)abt

Er så fuldstændig forgabt, for ikke ligefrem at sige fortabt, i Tove Janssons Mumitrold-univers, og så fuldkommen lykkelig over at lære det rigtig grundigt at kende nu ved at læse romanerne højt fra en ende af for sønnen.

Bøgerne med de samlede striber skal vi tygge igennem i løbet af sommeren, hvis vi ellers kan få dem bestilt hjem fra biblioteket, for de desværre udsolgt fra forlaget! Godt vi nåede at købe den smukke, samlede udgivelse af romanerne.


Misbrugt dag?

Dagen i går var ikke god. Til tider direkte svær. Af flere og meget forskellige grunde. Oven i det føltes den også misbrugt. Og så er det at en linje fra en af de moderne salmer, der står i salmebogen, dukker op:



- "tar en misbrugt dag tilbage". Følelsen og billedet, som ordene giver mig, føles gode. Også selvom jeg på ingen måde er troende i den forstand som kirkespektiske og kirkemodstandere forestiller sig at man nødvendigvis må være, for at kunne bruge en sætning fra en salme til noget. Mere om dét en anden gang...

(Det er salme nr. 370, "Menneske din egen magt".)

tirsdag

Muskeltræning

Der er så meget opmærksomhed på muskeltræning nu om dage. På alle muskler.

Eller, næ, forresten, alle, jo lige på nær stemmen... - for at tale og at synge er jo bare noget man kan, spontant og naturligt?

Eller i hvert fald lige indtil man pludselig ikke kan, og får brug for en stemmeekspert.

Eller, hvis man gerne vil synge med i fællessang, eller endda begynder at gå til kor, og så bliver irriteret og vred og at "sangene ligger så højt"...

Det kunne denne efterhånden ganske erfarne fællessangs- og korleder skrive meget og længe om, og gør det nok også inden så længe. Men jeg vil lige nu blot  konstatere at jeg selv især trænger til træning af alle kroppens andre muskler, og har investeret i en ganske ny bog om den gamle træningsform "stavgymnastik", udviklet af den stadig så berømte Kaptajn Jespersen, der stammede fra min mors fødeegn, og hvis træningsform min oldefar (min mors morfar) tog til sig efter en diskusprolaps og dyrkede resten af livet - og endda også instruerede i selv.

Her et klip fra Jespersens populære radiomorgengymnastik:



For en del år siden fandt jeg nogle af Jespersens egne udgivelser, og har siden brugt nogle af basisøvelserne når min egen ryg drillede.


Nu har Jespersens barnebarn udgivet en meget fin bog om den gamle kaptajn, hvori hans træningsprogram er gengivet, og jeg har hørt der også vil udkomme en lydfil med træningsprogrammet, indtalt af bogens forfatter, der også selv instruerer i stavgymnastik:


Men stemmetræning vil altid været et must at være helt skarp i når man bl.a. arbejder som korleder. Derfor er en ny bog indkøbt til læsning og hjemmetræning i sommertiden:

Hvis er salmerne?

Det har jeg længe spurgt mig selv om!

Hvis er salmerne?
Præsternes?`
Kirkegængernes?

Det er et ikke uvæsentligt, for ikke at sige et helt afgørende spørgsmål, når man skal vurdere den nye salmesangbog "Kirkesangbogen", som netop er en blanding af salmer og sange, og en blanding af menigmands henvendelse til eller undren over eller taknemmelighed til dét, der er større end en selv, og så præsternes, teologernes "belæring" af menigmand, kirkegænger, kirkebruger.

Den nye sangbog ankom her til sognet i går. I alt 60 stk. i første omgang. Det bliver virkelig interessant at følge dén bogs skæbne i de kommende år.


Tilføjelse, 12/12 2022: De har endnu ikke været brugt ved gudstjeneste eller kirkelige handlinger! Kun jeg har brugt dem, som korleder og leder af fællessang.

Musik for babyer

En ny arbejdsopgave fylder meget lige nu. Læser, øver, planlægger og har endda været på kursus. Indimellem afprøves sange og der justeres efterfølgende. Nærmer mig noget brugbart, som jeg kan stå inde for.

Opgaven er det meget populære "babysalmesang", der har gået sin sejrsgang over hele landet igennem de senere år. 

Har nye tiltag klar til i morgen, hvor næstsidste gang i denne runde før sommer afvikles.

"Lysets engel" kom med posten i går, og jeg har fundet en kasse hun kan bo i, og komme op af når jeg kalder på hende... - og så skal det første vers af Ingemanns gamle og elskede salme synges, to gange, som de fleste vers bliver det. Hos mig ser "Lysets engel" sådan ud:


I fredags kom en pakke med 10 strålende små sole, som skal bruges til at massere babyerne imens vi synger første vers af "I østen stiger solen op", også af gode gamle Ingemann. Afhængigt af hvor godt babyerne kan lide det, så synger vi verset 2-3 gange, måske 4?



I morgen skal der også plukkes græsstrå og vi skal synge første vers af sommersalmen "Det dufter lysegrønt af græs" imens babyerne bliver kildet med græsstrå. Dét er jeg lidt spændt på hvad de siger til...

At afholde musik for babyer i kirken er en pragtfuld arbejdsopgave, der tvinger en i kontakt med de bløde og sensitive sider, for man kan ikke andet når man skal have med så små, uskyldige væsner at gøre.

fredag

Skolebiblioteksregler

Der er regler for udlån af bøger på sønnens bibliotek. Bøger, som han gerne vil låne, stemples "for uhyggelige" for 0.klasse, og udlån nægtes. Den logisk tænkende dreng, argumenterer ihærdigt "jamen, vi har læst Alice i Eventyrland og Hobitten og vi er nået til Harry Potter nummer 5"! Men det virker ikke...

I stedet må han låne f.eks. denne læs-let-bog:


En bog, hvor en pige bliver narret, bundet og låst inde i sit eget hjem, af en jævnaldrende pige, som hun tror er hendes ven. Kammeraten viser sig at være en trold, der tryller sig selv om og udgiver sig for at være pigen, overfor pigens forældre, der næsten lader sig narre. Moren opdager det dog, og klipper troldehalen over så blodet drypper - ganske skræmmende tydeligt illustreret.

Jeg ved ikke helt hvorfor dét er mindre uhyggeligt end Alice, Hobitten og Harry Potter? Sønnen virker væsentligt mere skræmt og undrende over denne bog, end de klassikere vi indtil nu har læst.

Selvfølgelig er der mange hensyn at tage når man overvejer hvilke bøger børn skal og bør læse - og ikke.

I sønnens tilfælde tænker jeg at det handler om, at han hverken identificerer sig med Alice, Hobitten eller Harry. Han oplever historien "udefra", som de eventyr de der, der foregår i en anden verden og derfor ikke er virkelige.

Læs-let-bøger, som ovennævnte eksempel, tager ofte udgangspunkt i barnets alder og verden, og så kører identifikationen for fulde gardiner. For måske kunne det være virkeligt, måske kunne man selv opleve det - og så går amygdala totalt i beredskab og skaber angst.

Desuden er læs-let-bøger naturligt nok uhyre simple i sproget, og dermed også i detaljegraden i forhold til at forklare hvorfor ting sker. Og når et barn tænker enormt meget over hvorfor og hvordan ting sker, så giver det lige rigeligt meget plads til fri fantasi - som ikke nødvendigvis er sundt på netop denne måde!

Tillader mig at undre mig over hvorfor skolebibliotekarer ikke tænker på dét?

Tillader mig også at glæde mig over at folkebibliotekerne trods alt stadig findes, så vi kan låne lige præcis det vi selv vil til sønnen!

Opfølgning: på den friskole vi flyttede ham til i slutningen af 1. klasse, er der langt større frihed og forståelse for hvert enkelt barns niveau og behov, og reglerne er derfor slet ikke så rigide, som på den folkeskole vi forlod. 

Endelig...

Vi trængte til ny kommehjemfraskole-procedure.

Nu smøres der en eftermiddagsmad og mor og søn putter ½ time i sofaen med denne bog:


Desværre havde sønnen set nogle af dukkefilmene først. Desværre fordi han ikke brød sig om dem og afviste enhver mulighed for at gide høre bøgerne læst højt!

Men mor trådte i karakter og forlangte at læse dem. Og der skulle så heller ikke mange øjeblikkes bladren i bogen til, før han overgav sig. For tegningerne er sort/hvide (altid en lettelse for en farvesvag dreng!), de er langt mere fantasifulde, ja i min barndom havde nogen nok sagt "syrede"... - og vakte i dén grad barnets iboende nysgerrighed!

Så nu læser vi. Og læser og læser. Og åh, hvor vi elsker Mumis verden og venner!