Med krop og sjæl solidt plantet i 5000 m2 vild have på Sydlangeland, leves der med fokus på glæden ved det store i det små - i menneskeliv, i naturliv, i læseliv, i kreativt liv. Bloggen bruges til at dokumentere og dele uddrag af livet.

tirsdag

Arkæologiske minder



En professor i arkæologi, der fortæller om de (på den tid, bogen er fra 2006) nyeste opdagelser, som arkæologien kan bidrage med om den historiske Jesus. Se dét kan holde denne opmærksomhed fanget!

***

Minder dukker op, om nogle helt særlige sommerferiedage, for mange år siden, hvor Odense Bys museer afholdt arkælogikursus for skolebørn. Jeg elskede hvert et minut vi sad i den smukke, gamle bygnings kælder, og fagfolk viste knogler og sten frem, men især besøget på en rigtig udgravning, midt i Odense By, den store udgravning af spedalskhedskirkegården, står dybt printet i mig. Hvor gad jeg godt være den, der sad så forsigtigt og børstede de gamle knogler rene for jord!

Udgravningerne fandt sted i 1980-81 - man kan læse om dem her.

***

Hørte tilfældigvis forleden at Sigmund Freud havde en passioneret interesse i arkæologi, og betragtede arkæologien som en metafor for psykoanalysen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar