"Stille Nacht" - 200 år i år

En yndlingssalmes 200 års jubilæum.

“Stille Nacht, Heilige Nacht” (her i landet kendt under titlen “Glade jul, dejlige jul”) er nok yndlingsjulesalmen over alle i min egen lille juleverden, og i år er det 200 år siden den blev opført første gang.

Mange kender sikkert historien om den unge hjælpepræst, der sidder og skriver denne lille julesalme i løbet af den 24.december, 1818, i Oberndorf nær Salzburg.

Mange kender nok også historien om at netop denne salme skulle være dén, der lød fra skyttegravene under 1. verdenskrig, fra alle sider af slagmarken, hvor der blev våbenhvile og forsoning imellem soldater fra begge sider, for en stund. Det er der lavet en film om, "Joyeux Noel" (dansk premiere december 2005), som kaldte tårer frem i øjnene på denne blogger, da den blev set i biografen i sin tid.

Men jeg fandt en historie jeg ikke kendte, da jeg slog op i præst og salmeforsker Anders Mallings store værk “Dansk salmehistorie” (udgivet 1960-78). Han fortæller at den danske botaniker Olaf Hagerup (1889-1961) under et ophold på Mentawai Øerne (ved Sumatra) oplevede at blive vækket en morgen ved at klare børnestemmer sang netop denne salmemelodi med mentawaisk tekst, som viste sig at være oversat af en tidligere kannibal døbt Luther af tyske missionærer!

***

Om salmens tilblivelse - fakta!

Der har været og er fortsat mange forskellige versioner af historien om salmen, dens tilblivelse og dens videre skæbne i omløb, men her er fakta om salmens historie:

1, Teksten blev skrevet i 1816 af Joseph Mohr, (11/12 1792 Salzburg - 4/12 1848 Wagrain), østrigskfødt, romersk-katolsk præst. Fra 1817-1819 præst ved St. Nikolaus Kirche, Oberndorf. Den originale tekst har 6 vers.

1a, Joseph Mohr oplevede de sidste år af Napoleonskrigenes (1792-1815) rædsler tæt på, og levede de første år efter krigens afslutning på en egn, der blev dybt påvirket af den grænsedragning, der blev aftalt efter krigen. Salmens tekst er skrevet ud fra dette perspektiv.

2, Melodien blev skrevet 24/12 1818 af Franz Xaver Gruber, (25/11 1787 i Hochburg-Ach - 7/6 1863), Hallein, østrigsk skolelærer og organist, organist ved St. Nikolaus Kirche, Oberndorf.

3, Salmen blev første gang opført ved midnatsmessen den 24/12 1818 i St. Nikolaus Kirche, Oberndorf, sunget to-stemmigt af Mohr (tenor) og Gruber (bas) selv, akkompagneret af Gruber på guitar, og den blev sunget ved messens afslutning, foran kirkens julekrybbe.

3a. Julekrybben findes stadig, næsten intakt, nu restaureret og klar til fejringen af 200 året for salmen. Man kan se den her: Weihnachtskrippe, Oberndorf.

4, I 1821 var orgelbygger Carl Mauracher fra Zillertal på besøg i Oberndorf, og fik formentlig en afskrift af salmen med. I 1825 vendte han tilbage i forbindelse med at han ombyggede/renoverede orglet i kirken i Oberndorf. Der er dog noget der tyder på at han også har besøgt Oberndorf så tidligt som i 1819, og at han har også været forbi i 1824 for at aflevere tilbud på ombygningen af orglet.

5, En syngende tyrolsk familie, die "Rainer Sänger" rejste verden rundt og optrådte, og de havde sangen på repertoiret så tidligt som i julen 1819. Hvordan de har fået kendskab til sangen vides ikke.

6, En anden syngende familie, søskendekvartetten "Geschwister Strasser", der primært ernærede sig som handskemagere, optrådte også med sangen. I forbindelse med en forespørgsel via en lokal avis på at synge netop denne sang i Leipzig, blev en bogtrykker inspireret til at udgive den og tre andre sange fra deres repertoire i 1830erne. Det blev første gang sangen udkom på tryk - dog med mange ændringer.

7, Ingen vidste hvem der havde skrevet sangen, de mange afskrifter og udgivelser, der kom igennem årene, bar ingen navne.

8, I 1854 sender Det Kongelige Kapel i Berlin en forespørgsel til St. Peters Kirke i Salzburg, om man der kender til sangens oprindelse. Grubers yngste søn var kordreng dér på den den tid, og man antager at Gruber ad dén vej hørte om det. Han nedskrev sangens historie og sendte deb sammen med en kopi af noden. Disse dokumenter findes ikke mere. Men Gruber gemte en kopi af sit eget brev, og dét findes i dag på museet i Oberndorf:

9, I 1995 dukker en hidtil ukendt håndskrift af Stille Nacht op, skrevet omkring 1820. Satsen er her for to stemmer og guitar, som den blev sunget 1818. Det er den ældste af de kendte version skrevet af Joseph Mohr selv. Den bærer årstal, Mohrs egen underskrift, og påskrift om at komponist til sangen var Gruber. Her et foto med et udsnit fra museets egen bog om sangen:

Foto fra bogen "Stille Nacht" udgivet 2008 af Strube Verlag, 

skrevet af en gruppe forskere tilknyttet museet.

Læs selv på tysk eller engelsk og følg med i den seriøse forskning om sangen og dens historie på "Stille Nacht Gesellschaft" hjemmesiden her.

***

I Oberndorf er der siden bygget et smukt kapel til minde om salmen og dens skabere. Det var 12 år undervejs og blev indviet i 1937. Der er et museum i byen, og man har sikret sig al kendt dokumentation for salmens historie.

Museet havde i en periode en souvenirshop online, hvor denne blogger købte bogen om salmens historie og den fineste lysestage i glas, forestillende mindekapellet i Oberndorf:

På byens hjemmeside kan man se fotos af kapellet, og der er sågar et web-kamera, hvor man kan følge kapellet hele året rundt: "Stille Nacht"-kapellet, og det er særligt stemningsfuldt at kigge med 24. december hvor folk fra hele verden samles for at synge salmen på stedet hvor den første gang lød. Mon ikke der kommer særligt mange i år?

Kilder:
Anders Malling: Salmeleksikon, artikel om "Glade jul, dejlige jul" (udgivet 1962-78)
Ingeborg Weber-Kellermann: "Das Buch der Weihnachtslieder" (udgivet 2008)
Stille Nacht Gesellschaft: "Stille Nacht, Die Autographen von Joseph Mohr und Franz Xaver Gruber" (udgivet 2008)
Stille Nacht Gesellschaft: https://www.stillenacht.at/

***

Lidt om salmens videre liv.

Salmen "Stille Nacht" havde oprindeligt 6 vers, (som kan findes mange steder ved en simpel søgning på nettet) og alle seks blev sunget ved uropførelsen i Oberndorf julenat 1818. Men da den første gang blev udgivet, uden at udgiveren kendte oprindelsen, var det kun de tre af versene der kom med. Det var de tre vers, som de fire søskende Strasser havde udvalgt til deres version.

Den oprindelige salme tyder på helt eller delvist at være en omskrivning/videredigtning af en latinsk/tysk julesalme i tre strofer. Det formoder i hvert fald Ingeborg Weber-Kellermann, forfatter til "Das Buch der Weihnachtslieder".

Senere blev salmen brugt/misbrugt (det vil afhænge af øjnene der ser) - i hvert fald meget omskrevet, flere gange, f.eks. i politisk øjemed, som socialkritisk protestsang, af blandt andre Boleslaw Strzelewicz, som var folke/protestsanger, ca. 1870-1925, leder af teatergruppen "Rote Truppe", og især kendt for sin "røde" omskrivning af "Stille Nacht".

Et par af versene lyder:

Stille Nacht, traurige Nacht,
hast du brot mitgebracht?
fragen hunrige Kinderlein.
Seufzend spricht der Vater, "Nein.
:/: "Bin noch arbeitslos!" :/:

Stille Nacht, traurige Nacht,
Arbeitsvolk, aufgewacht!
Kämpfe mutig mit heiliger Pflicht.
Bis die Weihnacht der Menschheit anbricht,
:/: bis die Freiheit ist da. :/:

Ganske anderledes er vores egen Ingemanns omskrivning til "Glade jul, dejlige jul". Personligt holder jeg mest af den oprindelige tekst, men at "Glade jul, dejlige jul" står næsten urokkelig fast på danskernes liste over forventede julesalmer til gudstjenesten den 24/12 er vist ikke sådan lige til at rokke ved! Ingemann skrev den ifølge salmehistoriker Anders Malling i 1850, og allerede i 1852 kom den med i salmebogen.

Der findes en hjemmeside, hvor det er forsøgt at samle så mange versioner som muligt fra hele verden. Her link direkte til siden med alle sprog, den findes oversat til: Alle verdens oversættelser af "Stille Nacht" - og det er mange!

***

Et ganske særligt orgel: “Gedächtnisorgel”

I 2006 blev der bygget et helt nyt orgel i Wagrain, til minde om deres præst, fra 1838-1848, Joseph Mohr, præsten, der i 1816 havde skrevet teksten til Stille Nacht, Heilige Nacht. Orglet blev bygget af Orgelbau Kaltenbrunner.

Et meget smukt orgel, som har fået lov at stå i rent træ. (Modsat den danske (u)skik med absolut at skulle male orglerne, og ikke så sjældent i farver, der ikke holder til menneskers og tiders skiftende smag og behag.) Som eneste udsmykning er en forgyldt stjerne, og naturligvis har dette orgel af alle en cymbelstjerne!

En cymbelstjerne er et lille klokkespil indbygget i orglet, som kan aktiveres af organisten, helst i få men velvalgte salmevers og orgelsatser, og lyden skaber en helt vidunderlig charmerende og til tider rørende stemning. Eksempler på hvordan sådan en cymbelstjerne kan se ud og være konstrueret kan ses her: cymbelstjerne.

Joseph Mohr Gedächtnis-orglet og dets disposition og billeder fra bygningen kan ses på orgelbyggerens hjemmeside: Gedächtnisorgel

På kryds og tværs - også af tid

Sønnen er blevet vild med at løse kryds og tværs-opgaver. Heldigvis findes der mange gode til børn.

Fra en oldemor, som han aldrig har kendt, har han arvet en bunke kryds og tværs-ordbøger, som han gerne vil lære at bruge. I dag prøvede vi at slå op i dem for første gang.

Det vi åbnede det her var det helt tydeligt at dét var oldemors favorit, så slidt som det er:

Det er guld værd, for der er også lavet notater, tilføjelser og rettelser mange steder. Ingen tvivl om at her var et sted hun kunne bruge sin glimrende hjerne, som aldrig havde fået mulighed for at blive skolet og brugt, og ingen tvivl om at hun nød at bruge sin hjerne til dét, den især havde glæde ved og talent for - ord:

Rørende gensyn med hendes håndskrift, og ikke mindst at se hendes noter nu blive til glæde og gavn for et oldebarn. Hun ville være blevet noget så glad og stolt!

Orgel eller ej...

Et orgel i et midtfynsk kirke

Bygget 2011 af Andersen og Bruhn

***

Ikke alle bryder sig om kirkeorglet. Det er helt ok. Men nogle gange bygger dommen på forkerte præmisser, og så bliver dommen ikke fair.

De vigtigste præmisser er kort fortalt følgende:

1. Virkede orglet som et orgel skal virke?
2. Har organisten haft den nødvendige tid til at øve?
3. Hvilken temperatur har organisten haft at øve i?
4. Bliver organisten lønnet forholdsmæssigt ordentligt?
5. Skal organisten selv betale for indkøb af nye noder (d.v.s. fornyelse af repertoire)?
6. Er der mulighed for efter- /videreuddannelse?
7. Blev der ændret på salmevalg eller andet ang. musikken kort tid før tjenestens? (- og huskede man at orientere organisten?)

Og så er der præmisserne på den lyttendes egen side:

1. Er hørelsen i behold?
2. Har man lyst til at være til stede der hvor man er og i den sammenhæng man er?
3. Har man viden om og erfaring med musik som fag - eller ej?
4. Hvilken erfaringsmasse har man med sig omkring orgelmusik?
5. Hvilken erfaringsmasse har man med sig omkring musik i det hele taget?

*** 

Svarene på alle disse spørgsmål er nogle af forudsætningerne for at kunne udtale sig på et fair grundlag om hvorvidt man kan lide orgelmusik eller ej. Ikke fordi man skal være ekspert i musikfaget eller orgelspil specifikt, men fordi det bare ikke er så simpelt - "kan lide eller ej".

Fordi organistfaget først og fremmest er et håndværk, hvor der ganske ofte er snævre deadlines, hvor man er underlagt vilkår, som ikke altid yder hverken organist eller orgel betingelser, der giver dem mulighed for at yde dét de faktisk kan. Og dét kommer folk så i kirke og hører, og dømmer orglet som instrument på dette grundlag. Måske dømmes organisten også.

For eller imod orglet som instrument er derfor et spørgsmål med mange nuancer, facetter og detaljer.

"Det er for højt..."

"Det er for højt" og "hvorfor skal salmerne være så høje?" er de spørgsmål en organist oftest får.

Der er flere svar på dét spørgsmål. Og faktisk er emnet så omfattende at der kræves en længere afhandling til svar, i hvert fald hvis man har stillet spørgsmålet for at få et reelt svar...

Noget af svaret ligger i denne video, omend det nok ikke er åbenlyst for den ikke-sangkyndige. Derfor skrives der i kulissen på et længere indlæg om emnet, og samtidig forberedes et foredrag, der skal holdes for eget kor i slutningen af januar, for de vil gerne vide meget mere om emnet "det er for højt".

I den anledning samles også materiale om sang og sangstemme, bl.a. i form af flere generationers fagbøger, og den nyeste internationalt anerkendte fagbog om sangstemmens anatomi er bestilt hjem, for nu vil denne blogger og korleder én gang for alle forstå hvordan stemmens anatomi faktisk fungerer.

I dansk sanglitteratur kan man møde påstande om at "man kan synge de toner man er i stand til at forestille sig", men det er ikke godt nok for denne korleder. Anatomi må nu engang være det fundament det hele hviler på i denne fysiske del af verden... - dér starter al fysisk lydproduktion, der bliver til sang!

"Den indre jul er en stemning"

For mig er der to slags jul. Den ydre jul og den indre jul. Den ydre jul med nissehuer, julekagebageri, indendørs granduft, flitter, glitter, bjældeklang, stjernedrys, nevøens meterlange ønskesedler, bonusniecernes ditto og alt det andet, som alt sammen er dejlige ting, må gerne være her. I december. Men helst ikke ret meget før.

Med den indre jul er det anderledes. Af årsager, jeg ikke kan finde frem til, lister længslen efter den ind i mig allerede, når de første gyldne blade kommer dansende på en lun efterårsbrise. Den indre jul er for mig en stemning. Den helt særlige stemning, der kan opleves, når 24. december glider over i 25. december: julenat-stemningen.

Hvor umoderne og naivt det end måtte lyder, så er det en stemning, hvor ordet "hellig" virker som forstærker og fordyber af ordene "ro, stilhed og fred", som var ordet selv en strålende juleengel, hvis vinger spreder sig ud over og under én og betingelsesløst luller sårbare såvel som sårede menneskesjæle ind i velsignet juleenglestemning.

Og der findes en ganske effektiv metode til at komme ind i den stemning, uanset kalenderens dato: ved at lytte til musik.

Musik skaber rum i rum. Går man ind i et rum og sætter musik i gang, så ændrer man rummet. Lydbølgerne fra musikken bygger en anden stemning end den, der var før. Som en stødpude mod verden. Som en ekstra skal at gemme sig bag for en stund. Eller som favnende englevinger...

Og vi er heldigvis mange der er så privilegerede, at uanset hvordan resten af verdens mennesker end ter sig, så kan vi gå hjem, lukke vores dør og med musik skabe vores egen fred, hvor vi kan puste ug og ånde ind på ny.

Hvilket "stemningsrum" man ønsker sig i sit fysiske rum afhænger af årstid, af egen sindsstemning, af anledning, af ydre eller indre begivenheder, eller af om man skal dele rummet med andre mennesker. Og nogle gange er stilheden den bedste.

Men musik kan noget mere. For nogle gange er det, som om disse musik-rum har dimensioner, som det fysiske rum ikke har i sig selv. Som om man med tanke og/eller følelse får adgang til minder, til stemninger på andre tider, andre steder. Som om man løftes ud af nuet, og bæres af tonerne på tværs af logik lige lukt ind i noget helt andet end det, man egentlig befinder sig i.

I dette tilfælde stemningen af "den indre jul". Og derfor har jeg en meget hemmelig (!) aftale med mig selv om, at når efterårsferien er slut, så må jeg gerne helt diskret liste cd´erne fra nederste hylde frem, plotte hovedtelefonernes stik i og lade mig transportere på toner til den savnede indre juls stemning.

Dette år er der især to cd´er, jeg har lyttet meget til. Den ene er med en sopran og 12 mænd. De 12 mænd er klassisk skolede sangere, og deres sangstemmer spænder over de samme toner som et traditionelt kor med både kvinder og mænd. Så nogle af de 12 mænd synger kvindestemmer, og de lyder som kvinder. Vidste man ikke bedre, kunne man tro, at det var kvinder, der sang.

Når tonerne fra den cd klinger, så emmer det af nænsomhed, lydhørhed og ømhed. Hver eneste tone sættes i verden og indpasses og afstemmes til sine artsfæller med største omhu. Hvad der almindeligvis forbindes med feminine kvaliteter. Men for at kunne gør dét kræves viljestyrke, ihærdighed, disciplin, præcision og særdeles god fysik. Hvad der almindeligvis forbindes med maskulinekvaliteter, og som er altafgørende for at få en gruppe til at synge rent struktureret uden instrumentalt medspil.

Så bag det feminine udtryk ligger en tilsvarende portion maskulinitet. Den kombination kræves af alle sangere, uanset køn.

At lytte til denne cd minder om, at der findes mennesker, der kan, tør og vil søge at opnå en unik balance mellem feminine og maskuline kvaliteter, hvorfra der også kan opstå noget tredje. Noget, der sætter skønheden i klangen i fokus. Noget, der sætter intensiteten i stemningen i fokus. Sammensat bliver de to ting en kraftfuld formidler af et evigtgyldigt budskab, hævet over den almindelige hverdags splid og bøvl mellem køn og alt hvad dertil hører.

Og så gør de det endda multi-etnisk. For musikken på denne cd er hentet fra så forskellige steder som England, Rusland, Tyskland, Frankrig, Amerika og Finland, og der er mere end en times musik med versioner af den evige historie om miraklet i Betlehem.

"Chanticleer" er ensemblets navn, Dawn Upshaw er sopranens navn, og hun er gæstesolist i denne sammenhæng. Cd´ens titel er "Christmas with Chantileer".

Den anden cd er af den slags, der giver lyst til at sætte sig godt til rette i sofaen, stikke fødderne ind under et lunende uldtæppe (der også har plads til tå-vipning når tonernes rytmer lokker til dét), og med en kop varmt et-eller-andet i hænderne. På udåndingen af et dybtfølt suk glider skulderen med kurs mod hvileposition på en tredje og anderledes bred skulder i sofaen, som man opslugt af musikken glemmer kun eksisterer i drømme!

Så er kunsten på et splitsekund at få rettet balancen op igen, når fejlen opdages (helst inden man spilder sine dyrebare dråber et-eller-andet), og i stedet læne sig bagud mod sofaens ryglæn, med blikket rettet drømmende ind i den kaminild, der danser tæt omslynget med cd´ens toner for det indre blik.

Noget træ, lidt lim, lak, metal og nylon kunstfærdigt sammensat af en ukendt, og her betjent af en særdeles kompetent herre. En kvinde, der trækker vejret dybt ind og former luften til lange ranker af skønne toner når den forlader hende. Så lidt og så enkelt kan give så stor en oplevelse.

Så tyst, så blidt, så nært, så smukt lokker guitaren stemmen frem af stilheden, hvor den gradvist folder sig ud og fortæller de valgte variationer af historien om miraklet i Betlehem. Om julenat, om den hellige time, om den indre jul. Kathleen Battle, der navnet på sopranen, der synger, Christopher Parkening er navnet på guitaristen. CD´ens titel er "Angels Glory".

Musik kan samle og skille mennesker. Nogle vil finde disse to indspilninger lige så fantastiske som jeg, og nogle vil finde dem aldeles utålelige. Nogle vil lade sig inspirere til egen videre tænkning af mine beskrivelser, andre vil synes, de er tåbelige.

Der er så utroligt mange faktorer, der spiller ind, når vi afgør hvilken musik, vi kan lide at lytte til. Så forskellige ting som uvidenhed og snobberi spiller ind såvel som minder og nysgerrighed.

Men begge disse cd´er slutter med det nummer, rummer essensen af den stemning, jeg kalder "den indre jul". En sang, som i sin levetid har ramt det bløde punkt i mange, mange menneskers hjerter verden over på kryds og tværs af alle former for smag og behag: Stille Nacht. Silent Night. Stille Nat.

Det renhjertede lille mesterværk, der blev sunget første gang i 1818 i den østrigske landsby Oberndorf. Skrevet af hjælpepræst Mohr og skolelærer Gruber, og skrevet i den vuggende tredelte takt, som siges at menneskets hjerte naturligt banker i.

Roen, stilheden, freden: Den indre jul. Om noget sted findes dén i netop denne kombination af ord og toner.

Glædelig ydre såvel som indre jul.

H.C.Andersen synger: Kildeliste

Her de vigtigste kilder til baggrundshistorierne:

H.C.Andersen synger: "Avis aux lectrices"

H.C.Andersen synger: "Moderen med barnet"

H.C.Andersen synger: "Hvor skoven dog er frisk og stor"

H.C.Andersen: "Jylland"

H.C.Andersen synger: "Danmark, mit fædreland"

H.C.Andersen synger: "Barn Jesus"

H.C.Andersen synger: "Lille Viggo"

H.C:Andersen: "Pandeben, øjesten, o.s.v."

H.C.Andersen: "Danse, danse dukke min!"

H.C.Andersen synger: "Poesi"

H.C.Andersen synger: "Erindring"

H.C.Andersen synger: "Pauli 1, cor. 15, 42-44"

H.C.Andersen: "Hytten"

H.C.Andersen: "Hjemve"

H.C.Andersen synger: "Farvel til Italien"

H.C.Andersen synger: "En splinterny dansevise"

H.C.Andersen synger: "Årets børn"

H.C.Andersen synger: "Skovbal"

Haydn

At spille musik er langt henad vejen en neurologisk proces, for man skal have fuld kontrol over sine bevægelser, så man rammer tangenter, streng eller trommeskind præcis som man vil og skal. For blæsere skal der også være fuld kontrol over mund- og læbestilling.

Denne fysiske kontrol over særlige muskelgrupper skal øves regelmæssigt for at niveauet holdes, ellers forfalder evnen og man bliver simpelthen dårligere! Som det er tilfældet for såvel fodboldspillere som dansere og alle andre, der er afhængige af præcis muskelkontrol- og styrke.

Til tider kan det føles som en lidt træls proces, men kunsten er at finde musik til formålet, som man  samtidig holder af at spille, og som også giver mulighed for at træne andre musikfaktorer samtidig - harmonisk bevidsthed (i denne sammenhæng forstået som bevidsthed om harmoniers sammenhæng), form, toneansats, dynamik og ikke mindst det uforklarlige fænomen "musikken" i musikken... - f.eks. hvordan en melodilinje skal formes - i sig selv, i forhold til de andre linjer, og i forhold til resten af stykkets karakter.

Det er til enorm glæde for denne organist, der trængte til at give fingerfærdighederne en finpudsning af kontrol og visse fingre en koncentreret træningsindsats (for især 4.fingrene = ringfingrene, har det med at blive slappe og upræcise, og det er typisk også dem, der er de sværeste at træne og vedligeholde styrke og selvstændighed i) at genfinde Haydns klaversonater, hvoraf nogle stykker blev grundigt terpet igennem hos min gamle klaverlærer, Niels Prahl, for snart mange år siden, ved hans lækre Bösendorferflygel i hjemmet i Paarup.

Dén træning er et godt fundament dels at tjekke den neurologiske status - d.v.s kan de samme sonater spilles cirka så præcist og virilt som for 35 år siden, og kan de sonater, der ikke er gennemterpede for 35 år siden også spilles tilfredsstillende?

Derudover er der, for denne node- og tangentelsker, bare SÅ meget ren læse- og spilleglæde i Haydns klaversonater!