Forstå det!

Den nye viden om/forståelse af "det særligt sensitive menneske", "de miljøsensitive gener", "SPS-hjernen" skal først og fremmest kendes og bruges for at man forstår sig selv og sine egne behov, så man selv kan tage hensyn og være sin egen bedste omsorgsperson.

Og det skal kendes for at børn kan støttes i at lære dette indtil de kan selv. Derfor skal alle, der arbejder med børn og unge, kende til det.

Men i bund og grund handler det om at ville forstå og respektere at der er langt større genetiske forskelle imellem menneskers personlighedstyper end man hidtil har forstået. Forskelle som også viser sig psykologisk. Og fordi det viser sig psykologisk har man hidtil troet at det var noget der kunne ændres, noget man "bare kunne lade være med". Det er det ikke. Men man kan lære en masse strategier til at fungere optimalt, også selvom man måtte være endog meget sensitiv.

Det er vigtigt at forstå!

Ligesom det er vigtigt at forstå at et samfund har brug for alle slags - især hvis man formår at støtte alle slags i at udvikles sundest muligt...

Det er i bund og grund vanvittigt ikke at ville drage nytte af den nyeste forskning!

Er så dybt taknemmelig for Lise og Martin Augusts store arbejde med at samle, forstå og formidle denne viden. Senest i den dybdegående og vidensmættede bog "Sensitive børn - fra sårbarhed til styrke". Pt. den eneste bog på markedet man skal læse, hvis man vil have viden om emnet!

Undres

Kunstkonsumering er primært terapeutisk her.

Undres til tider over hvordan kunstkonsumering opleves for en, der ikke har det terapeutiske behov. Hvis altså sådan et menneske findes?

Belønning

Når man har fået lavet det meste af sit arbejde tidligt på dagen, så kan man tage sig en dejlig kaffepause med lidt hækletøj og litteratursnak i ørerne.

Hører interview med Stine Askov om hendes nye roman "Bjørneklo", som lyder utroligt interessant - men også følelsesmæssigt hård at læse, moderskab og dysfunktionelle familier er temaet. Må nok gøre et forsøg alligevel.

Kaffen blev luksusudgaven i dag, hvor det er fredag før friweekend, og arbejdsopgaverne ikke så påtrængende som ellers, og hækling bliver nok næste omgang på denne nye favoritopskrift "Mandala Madness" af Helen Shrimpton - selvom jeg er bagud med Drops "Spring Lane CAL"...

Bagud - men helt mindfull...

Det startede så godt med det der hækle-sammen forløb hos garnfirmaet Drops. Men så begyndte nogle at klage over at der var for lidt at lave hver uge! Dem valgte de at lytte til og nu er jeg bagud! Ikke håbløst, men pænt meget. For de mængder af hækling der nu er i hver uge, og som kræver at man sidder ved en pc imens, har jeg ikke tid til i min hverdag. Så pludselig var den CAL ikke længere sådan lige for alle at kunne følge med i! Men jeg fortsætter, for selvfølgelig vil jeg have tæppet færdigt, når nu jeg har købt garnet og faktisk synes det ser ud til at blive rigtig fint.

De her skal der laves 14 af - hver. Foreløbig er der to... - jeg er ikke færdig med at hæfte ender på de, der blev lavet i ugen før, og de, der skal laves denne uge er jeg derfor slet ikke begyndt på endnu. Men det når sig. Vælger en mindfull- tilgang, at nyde hver en maske, og hver en endehæftning...

Nodearbejde

Der arbejdes endelig igen med noder, sådan rigtigt... - de administrative opgaver har fyldt lidt rigeligt det seneste år, men nu er opgaverne igen fordelt korrekt, og jeg kan arbejde med noder.

Lige nu forberedes præludium til årets konfirmationer. I år bliver det "Hogwarts March", fra film 4 - "Flammernes pokal", i vanligt godt samarbejde med den faste musiker - en dygtig basunist.

Se dét er også arbejdsglæde!

"Hjertesproget"

Sad i sidste uge bag denne skønne skærm af de smukkeste tulipaner længe set med egne øjne:

- og læste i nyudgivet og yderst givende faglitteratur af så høj en kvalitet, så tanken om hvor godt det føles at blive beriget af vidende, dygtige og erfarne mennesker dukkede op, med erkendelsen af hvor sjældent det sker!

Tak til både udgivere og deltagende fagfolk til denne bog, der er udgivet af "Videncenter for sang".

Pause

Læser i to nyere skønlitterære værker:

Begge rammer. Helt derinde hvor der er meget privat og faktisk kun adgang for ægtefælle og terapuet.

Men det er typisk ved forsøg på skønlitterær læsning. Enten fænger det ikke, og der gives op. Eller også så fænger det, fanger og påvirker i en grad så det rammer dét, der gør ondt.

Insisterer på at få læst disse to færdig. Begge er både sprogligt og indholdsmæssigt i så overvældende grad værd at bruge kostbar læsetid på, så der vil blive læst færdig.

Men først efter en lille vejrtrækningspause i faglitteraturens verden:

Hjertefund...

Her har hjertet hjemme...

Gammel irsk velsignelse, citat fra bogen "Du er min ø i havet":

Må regndråberne falde blidt på dine øjenbryn
Må de blide vinde forfriske din ånd
Må solskinnet lette dit hjerte
Må dagens byrder hvile let på dig
Og må Gud indfolde dig i sin kærligheds tæppe.

Lysning?

Influenzatræthed forsøges fortsat udrenset.

Samtidig:
Det tunge sind.
Den svære historie.
Den krævende hverdag.
Holder i jerngreb.

Men der løsnes. Stille. Dog mærkbart. Så det lysner.
- erkendelser.
- forår.
- møder på tværs af tider, generationer og variationer i tænkning... - er det der gør det. Formentlig.

Det enorme taktilitetsbehov udleves imens, bl.a. via leg med hækleopskriften "Mandala Madness" og garnrester.