Nedskudt glæde

Blev så glad da jeg mødte begrebet "miljø-sensitivitet", d.v.s. viden om at nogle mennesker er mere påvirkelig af deres omgivelser end andre, og at der nu er videnskabelig evidens for det - og konkrete råd til at håndtere det.

(Martin og Lise August i: ""Sensitive børn - fra sårbarhed til styrke", 2016)

Blev så glad da jeg mødte begrebet "relationskompetence", det at relationen imellem lærer og elev er meget vigtig for elevens trivsel og læring, og at der nu er videnskabelig evidens for det - og konkrete råd til at håndtere.

(Louise Klinge i: "Læreres relationskompetence. Kendetegn, betingelser og perspektiver", 2017.)

Blev så overrasket (siden vred og nu ked af det) da det gik op for mig, at begge begreber tilsyneladende fortsat er ukendte og end ikke praktiseres instinktivt i det aktuelle folkeskole, selvom begge dele vel burde være noget enhver med undervisningserfaring ville kunne have erfaret sig frem til i hverdagen. 

Sjælelise

Hvilken lise for sjælen det er at sætte sig og læse noder, bare spille klaver - lette, klassiske stykker af Friedrich Burgmüller, der stort set alle kan spilles og dermed nydes prima vista, så tankerne tvinges til pause fra unyttige spekulationer. Dem blev der nok af i dag.

Puttegarn

Når det dér liv til tider bliver så for meget, så for svært, så ømskindet...
- så er det tid til at putte med taktilitetslæsning (d.v.s. håndarbejde, oftest hækling).

Opskriftens system gør godt:
- de klare rammer, der er helt uden følelser og dagsordner og bagtanker og forudfattede holdninger!

Garnets blødhed:
- der beroliger det taktile nervesystem, en beroligelse, der breder sig ud i de andre nervesystemer.

Garnets farver:
- den visuelle oplevelse af farven (eller "-erne") vasker den indre, visuelle (ikke altid lige-)smartboardtavle ren og lægger sig som velgørende drømmeslørsbundfarver.

Derfor er opskriften vigtig.
Derfor er garnet vigtigt.
Derfor er farverne vigtige.

Da sønnens øreoperation nærmede sig øgedes taktilitetsbehovet og valget af projekt faldt på et sengetæppe til ham. Han valgte bomuld, højst to farver hvoraf den ene skulle være blå.

Jeg valgte "Star of wonder" af Helen Shrimpton, i Drops Cotton Light (til nål 4 mm), og jeg elsker hvert øjeblik med det her projekt i hænderne, som samtidig er det fysisk største jeg endnu har lavet. Det er ikke helt færdigt endnu, men det varer ikke længe. Her et udsnit af sønnens kommende tæppe:

Derefter skal der laves et tilsvarende til egen sofa/seng/læsekrog - i farver, der matcher Gustav Klimts vidunderlige maleri "Kysset", der står klar til at blive hængt op på væggen. (I øvrigt er næste års egen fødselsdagsgave for længst bestilt - en ny bog om Gustav Klimt, der er sat til at udkomme i februar 2018! "Gustav Klimt - Complete paintings" af Tobias G. Natter, østrigsk kunsthistoriker.

Salmens væsen

Når man arbejder med salmer, og især når man af og til anmelder samlinger af salmer, så dukker der tre helt fundamentale spørgsmål op:

1, "Hvad er en salme?" Eller sagt på en anden måde - "Hvordan kan man se at en sang er kristen?" Altså hvis der ikke eksplicit står "Jesus" eller "Kristus" (- og selvom det står der, så er der jo ingen garanti for at konteksten indikerer at det er en decideret kristen sang...) Jeg kender desværre ikke svaret!

2, "Hvis er salmerne? - Præsternes eller menighedens?" Det er præstens indiskutable ret og pligt (medmindre retten gives videre til en anden, f.eks. organisten eller kirkesangeren) at vælge hvilke salmer, der skal synges til en gudstjeneste/højmesse. (Til kirkelige handlinger vælger præsten sammen med de berørte parter, d.v.s. pårørende, brudepar, dåbsforældre.) Præsten vælger salmerne, så de passer til dagens tekster, og evt. højtid eller årstid. Men helt grundlæggende - til hvis gavn findes og synges salmerne? Er salmerne primært til for forkyndelsens skyld, d.v.s. en slags belæring fra præst til menighed? Eller er/kunne salmer også tænkes at være til for at menigheden kan vende sine tanker og følelser mod Gud/Jesus - det højere, det man ikke forstår eller oplever i glimt eller fuldt ud forstår... - og uanset hvad, føler et behov for at udtrykke tanker og/eller følelser hen imod? Heller ikke her kender jeg svaret.

3, "Hvorfor skal salmerne stå så alene i alle gudstjenester og i kirkelige handlinger?" For virkeligheden er jo den, at ingen forklarer hvad de der salmer handler om og hvorfor de er valgt. Man sidder helt alene med salmen og skal selv forsøge at forstå og finde mening - selv i mange hundrede år gamle salmer forventes det at dén opgave klarer kirkegængeren selv. Men nej, det er ikke alle der klarer det selv. Heller ikke vi, der arbejder med det - vi må ganske ofte ty til opslagsværker, og end ikke dét er altid nok, især ikke hvad gamle salmer angår. Og hvis salmerne fortsat skal stå så helt alene i kirken, hvorfor så ikke bruge salmer i så enkelt et sprog så vi er sikre på at så mange som muligt har en chance for at forstå dem?" Altså give folk en chance for at forstå hvad der foregår? Også her mangler jeg stadig et svar...

Selvlæsende!

- og pludselig læser sønnen selv!

Ved sommerferiens start kendte han bogstaverne og deres lyd, hver for sig. Men der var modstand på at forsøge at sætte dem sammen.

Alligevel kom det. Faren med de pædagogiske evner (man er vel gymnasielærer, med speciale i kognition, og med både pædagogikum og meget erfaring i bagagen!) fristede sønnen med ord, på friske sommermorgener, som er den bedste tid på dagen for dem begge.

Dag for dag. Et par ord. Et par sætninger. Lidt mere. Og lidt mere endnu.

Og pludselig en dag, hvor han sad ved siden af mig og læste i en Jumbobog, hørte jeg mumlen fra ham. Det gik op for mig, at han læste bogstaverne og forsøgte at sætte deres lyde sammen...

Han begyndte også at sige bogstavlydene på mælkekartonen, på vejskilte, ja på alt han så, og efterhånden blev det til ord.

Og lavinen rullede, med eksponentiel fart. Nu læser han. Alt. Hele tiden. Bruger stadig bogstav-lyd-metoden til alle de ord han ikke kender endnu. Men ingen ord er for svære eller for lange. Alt bliver gnasket igennem, indtil de giver mening!

Porten til al verdens viden - og ufattelige og uendelige verdener af fabelagtig fiktion, har nu åbnet sig for ham.

Forfølgende temaer...

Har lagt sidste hånd på nyeste anmeldelse af en salmesamling. Den største hidtil.

Ser, at der er temaer der går igen, i næsten alle anmeldelser, jeg har lavet igennem årene. Temaer, som giver god mening at forholde sig til, men samtidig undrer det dybt, at disse ting ikke er en selvfølge, når man vælger at udgive salmer.

Kan satserne spilles på orgel?
Er melodierne sangbare?
Duer melodierne til fællessang?
Er satserne harmoniseret så melodien kan høres?
Kræver salmeteksterne teologisk indsigt for at man kan forstå dem?
Kan nodebogen stå på nodepulten uden at klappe sammen?

Alt for ofte må man svare nej til disse spørgsmål. Og dét er egentlig overraskende!

"Lutherrosen"

Salmer for kirkevante

Første del af en stort anlagt reformations-udgivelsesserie fra FUK og Mixtur består af 17 nye salmer. I melodibogen er kun omkring halvdelen af salmerne forsynet med en orgelegnet sats.

Af Lykke Dahl Chetronoch

I anledning af 500-året for reformationen har Folkekirkens Ungdomskor og Forlaget Mixtur udgivet en samling med 17 salmer. Titlen er “Lutherrosen” og refererer til Martin Luthers personlige segl, der også bruges som logo for denne samling.

Der udgives dels en salmebog med tekster og melodilinjer med becifringer, og dels en melodisamling med klaver/orgelsatser. Senere udkommer to korantologier og en tekstbog med essays, der behandler salmesangens og kirkemusikkens aspekter i forhold til reformationen. Hele serien vil blive præsenteret ved en udgivelsesfest 4. februar 2017 i Vartov.

Luther mente, at alt i gudstjenesten skulle foregå på modersmålet for at markere den direkte forbindelse mellem menneske og Gud. Med udgangspunkt i Luthers tanker har vi en forventning om at rumme alle mennesker i søndagens gudstjeneste. Men kan og vil vi det?

Det var spørgsmålet, der dukkede op ved gennemspilning og -læsning af denne udgivelse. For de fleste folkekirkemedlemmer vil mange af salmerne nok være forholdsvis vanskeligt tilgængelige. Men Kirkevante, der har stor erfaring med salmesang, og som har en forforståelse af kirkens tradition og tænkning, vil formentlig møde mange af disse salmer med stor interesse og glæde.

TRE FAVORITTER

Der ligger mange muligheder i materialet for aktiviteter i sogne, der har god og regelmæssig kirkegang. "“Herre vi tror” (Lisbeth Smedegaard Andersen) og “Ti bud er Sinai-lovens tal” (Holger Lissner) er begge katekismussalmer, skrevet dels over den nikænske trosbekendelse og dels over de ti bud, og derfor oplagte at sammenholde med teksterne de udspringer af. Jeg vil selv bruge dem til fællessang. Begge har letflydende, smukke mol-melodier, som jeg vurderer læres let. Den ene er af Willy Egmose den anden af Klaus Brinch.

“Som lysår er din kærlighed” er som et poetisk åndedrag, med tekst af Arne Andreasen, hvor der desværre ikke står noget om hvilken relation teksten har til Luther. Det kan man håbe på vil vise sig i den tilhørende essaysamling. Men smuk og sangbar er den, og måske en af de eneste tekster, der ikke kræver teologisk indsigt for at forstå indholdet. Man får følelsen af at stå med åbne arme, trække vejret og lade sig fylde af det, der er større end en selv. Jesper Gottliebs let rytmiske melodi løfter og åbner ordene, heldigvis uden at man slipper jordforbindelsen!

Bogens første salme, “Når du vil”, der har tekst af Holger Lissner, vandt sammenslutningen af evangeliske kirker i Europas konkurrence om en salme til reformationsjubilæet. Den har tre melodier, og teksten er i salmebogen på både dansk, engelsk og tysk. Personligt foretrækker jeg den første melodi af Åshild Watne, der vandt sammen med teksten. Den spejler teksten så fint med sine mange viljefaste fjerdedele. Melodiens udviklingskurve er traditionelt opbygget, og det føles faktisk velgørende at blive så målrettet ført frem til nærmest at “gjalde” slutordene, der er ens i alle vers, ud: “Livet blir nyt - vi synger, vi synger”. Vi "gjalder" ellers ikke så meget i moderne salmesang, men her passer det hele så flot sammen."

MANGE KLAVERSATSER

Forlaget Mixtur har direkte til formål at udgive orgelmusik og kormusik til kirkebrug. Til trods for dette har forlaget valgt at udgive en melodibog, hvor ca. halvdelen af satserne ikke umiddelbart kan spilles på orgel, og med tendenser til at harmonisere så tæt og “spændende”, at melodien drukner, når satserne spilles på orgel.

Det er så ærgerligt at se endnu en udgivelse med nye salmer, der potentielt kan give anledning til frustration for organister, som gerne vil bidrage til fortsat udvikling og fornyelse af den danske salmesang, men som med 5-7 timer alt inklusiv til en gudstjeneste ikke har tiden til at bearbejde satserne.

Overordnet set står der en smuk og professionelt udført udgivelse klar til fejringen i 2017, som og den skal nok skal finde sin anvendelse til glæde for mange. Selv finder jeg især seks af melodierne særligt vellykkede, heraf tre med velfungerende orgelsatser, som jeg gerne spiller på orgel!

Anmeldelsen er bragt i Organistforeningens medlemsblad "Organist.org", nr. 11, 2016. Nodebogen er stillet til rådighed for anmeldelse af "Organistbladet".

"Det tidlige lys"

LIVSERFARINGER I SALMEFORM

Det er længe siden, Inge Herz Aarestrup sidst har stået bag en selvstændig salmeudgivelse. Men nu har hun begået en vellykket samling natursalmer og digte sammen med komponisten Aksel Krogslund Olesen.

Af Lykke Dahl Chetronoch

“Vederkvægende”, var det første ord der faldt mig ind, da jeg fik denne bog i hånden. Visuelt er det en smuk udgivelse, alt er gjort med omhu, og den har en ro over sig, som forplanter sig til læseren. Titlen, “Det tidlige lys”, refererer ikke kun til forår, men også til morgenens lys, og lys i en religiøs forståelse.  

Vi er først og fremmest i naturen, i Thy, hvor digteren har tilbragt de seneste 50 år af sit liv. Men naturen bruges også som spejl for det modne menneskes kerne af livserfaringer. Inge Hertz Aarestrup er teolog af hjerte, ikke af uddannelse, og hvor er det velgørende og tiltrængt, at også en stemme som hendes bliver hørt i disse år, hvor salmesangens fornyelse strømmer igennem landet.

Samlingen består af 15 ”digte” og 12 ”salmer”, og blandt salmerne er de seks tidligere udgivet i “Lysets utålmodighed”. Alle 27 er sat i musik af Aksel Krogslund Olesen.

Det er ikke helt let at gennemskue, hvorfor nogle af sangene/salmerne har fået betegnelsen ”digt”. De fleste i denne kategori rummer klare ”kristne toner”, og der synes heller ikke at være tydelige musikalske forskelle mellem digte og salmer. Eksempelvis er ”Barnet i krybben” at finde i kategorien digte, men indholdsmæssigt ville den så rigeligt kunne bruges som salme.

MELODIER MED DREJNING

I sangen “Spinkle fugletoner” lyder sidste linje: “stor musik gør alting nyt”, og det gælder i høj grad her. Tonerne løfter og udfordrer ordene i sjælden vellykket grad hele samlingen igennem.

Først må organisten dog endnu engang skrive i en anmeldelse, at flere af salmerne ikke umiddelbart kan spilles på orgel!

Men til gengæld er pianisten, der spiller til fællessang, og korlederen, der arbejder med uskolet folkekor, intet mindre end lykkelig. Lækre satser, passende sværhedsgrad, og til mange satser fine for-, mellem- og/eller efterspil. Tak til komponisten for den omhu, der tydeligvis også er lagt her.

“Forglemmigej” og “Barnet i krybben” gik lige i hjertet ved første gennemspilning, og “Vintergækker” skal mit voksenkor straks have at lege med, for dén harmonik har jeg dog aldrig før set magen til i en lille sang, hvor det samtidig er lykkedes at lave melodien sangbar!

Man kan sige, at næsten alle melodier holder sig inden for rammerne af den klassiske, danske fællessang, men samtidig har alle fået en ny drejning, et krydderi, en rytme, et eller andet der udfordrer det, man forventer, og gør “alting nyt” på en velgørende måde.

Inge Hertz Aarestrup, tekst

Aksel Krogslund Olesen, musik

Anmeldelsen blev bragt i medlemsbladet "Organist.org" Nr. 5, Maj, 2017. Nodebogen er stillet til rådighed for anmeldelse af "Organistbladet".