Med krop og sjæl solidt plantet i 5000 m2 vild have på Sydlangeland, leves der med fokus på glæden ved det store i det små - i menneskeliv, i naturliv, i læseliv, i kreativt liv. Bloggen bruges til at dokumentere og dele uddrag af livet.

onsdag

Roulade

Var engang lidt en mester i rouladebagning.

Altså FØR der var noget, der hed Instagram og ikke mindst "Bagedysten" og alle forventede at en kage skulle være et uovertruffent kunstværk!

D.v.s. dengang en hjemmebagt kage blev bagt for at blive spist, og derfor bare skulle være lækker at få i munden.

Jeg bagte mange roulader, helst med æblemos og vanillecreme, men også af og til med hjemmelavet hindbærmarmelade med hindbær fra mine egne overdådigt givende hindbærplanter, der groede næsten vildt i min odenseanske kolonihave.

Men så fik jeg forlagt opskriften. Og i månedsvis har sønnen sukket efter enhver roulade han har set, men jeg har stædigt fastholdt at roulader køber man ikke - dem bager man SELV, hvis ellers man kunne finde sin opskrift.

Pludselig dukkede den op, sammen med en håndfuld andre savnede opskrifter, liggende i en bog om kaffe i alverdens afskygninger, bagning incl. Hurra! Ugens kage, der skal bages på lørdag, bliver derfor endelig ROULADE.

Hvis nogen vil bage med er den her, i egen gamle, barnlige nedfældning fra ungdommens tid på papir, en let, luftig og fin roulade, næsten som en omelet, blot med lidt sukker, kartoffelmel og bagepulver i:


Opfølgning: Den blev god! Sønnen elskede den, så den bliver snart bagt igen og igen og igen...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar