Håber den kommer i en lille, tynd paperback, i "pamflet-format", for jeg elsker den slags små bøger, med intenst, kondenseret indhold, som der er i denne bog - og jeg ville gerne kunne have den med i tasken, i længere perioder. Til dét formål er hardbacks bare for tunge...
***
Udgangspunktet for Charlotte Rørths bøger er at hun har oplevet at møde Jesus... - hvilket for nogle lyder tosset, men det viser sig at mange andre også har haft sådanne oplevelser, og at mange har haft gavn af at kunne spejle sig i hendes fortællinger, fordi der ikke er ret mange steder at tale om det, end ikke i kirkerne.
Hvorfor så kalde indlægget her "farmor"? For nej, hun er hverken min eller min søns farmor... Men jeg havde en farmor engang, og hun havde en oplevelse, som hun betroede mig.
Farmor, som sårede så dybt når hun så tydeligt foretrak nogle børnebørn fremfor andre. Elskede hendes pandekager, men fik dem så sjældent - i modsætning til andre. Tror ikke meget har gjort mere ondt end at opleve god, kærlig, munter stemning imellem farmor og tre andre slægtninge, sammen med liflig duft af både pandekager og varm kakao - at være til stede i huset et øjeblik og sanse alt dette, og så ikke blive indbudt til at blive og være med. Savnede så dybt og inderligt at kunne høre til, høre sammen, være med, men jeg hørte ikke til. Trods blodets bånd. Så jeg gik. Men da hun døde fik jeg paletten - og har siden bagt mange, mange pandekager til min egen lille familie...
Farmor, som pakkede en kurv med saft, kage og tæppe, og drev min (modvillige) seks år ældre søster og mig ud at gå en tur langs Odense Kanal, fra Stige og ud mod fjordens munding, hvor vi satte os på skråningen bag diget. Få ting har jeg nydt så meget i min barndom, som at sidde dér, i tidlig, lun efterårsblæst, nær vandet, med højt til himlen, i græsset, og kage, saft og en rigtig voksen, der var nærværende og gad gøre det her for os Trods den ældstes brokkerier. Aner ikke om farmor nogensinde fandt ud af hvor meget dén tur betød - og stadig betyder for mig.
Farmor, da ældste søn er ca. 2 år gammel, d.v.s. ca. 1940.
Farmor, som en dag, uden at jeg i dag husker hvordan samtalen opstod, for vores forhold var svært, og samtale var nogle gange ikke en mulighed, andre gange en dyb fortrolighed, pludselig betroede mig at hun havde haft et syn da hun var noget yngre, måske i 30-40 års alderen. Dn vision af Jesus.
Hun var kommet gående på kirkegården, på vej mod kirkens østgavl, og her viste Jesus sig for hende, lysende, mild, og farmor fik en overvældende følelse af kærlighed i sig. Hun ved han talte til hende, men hun forstod det ikke. Kun følelsen af uendelig kærlighed forstod hun.
Hun fortalte det aldrig til nogen da det skete. Om hun fortalte det til andre end mig senere, det ved jeg heller ikke. Men det var derfor hun gik i kirke da hun blev ældre. Selvom hun ikke forstod præsterne. Og selvom hun ikke genkendte følelsen hun fik af Jesus, i kirken. Men hun kunne sidde i ro, kigge på alteret i Stige Kirke, og genkalde sig oplevelser. Det var nok.
Charlotte Rørths beretninger, både hendes egne og nogle af de andres, giver mig samme følelse, som da jeg sad med farmor og hun fortalte om sin oplevelse. Det var en stærk følelse, som om jeg fik noget af den særlige kærlighedsfølelse overrakt. Selvom farmor ikke magtede selv at give mig kærlighed, dertil var kløften imellem vores personligheder for dyb. Men glimt af så dyb fortrolighed har også ret. Og er måske så meget mere værd.
Tak.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar