Med krop og sjæl solidt plantet i 5000 m2 vild have på Sydlangeland, leves der med fokus på glæden ved det store i det små - i menneskeliv, i naturliv, i læseliv, i kreativt liv. Bloggen bruges til at dokumentere og dele uddrag af livet.

onsdag

Farlige damer...

På et langelandsk loppemarked dukkede denne bog op - parallelt med ønsket om at kunne læse tysk. Et godt sted at starte!


Damer, der læser er farlige... - ja det mente nogen jo helt seriøst engang, og der findes stadig forkvaklede opfattelser kønnene imellem.

Hørte forleden "Tidsånd", en DR1 udsendelse, hvor dr. phil. Birgitte Possing fortalte om sin nyeste bog "Argumenter imod kvinder": Tidsånd 7. marts 2019. Radio 27syv har også lavet et helt program om bogen, det skal høres snarest muligt: Radio 24syv 55 minutter.

Hendes fortællinger greb mig så meget, så jeg har valgt at netop dén bog skal være årets fødselsdagsgave til mig selv. Bestilte den i går, så den når nok ikke frem til selve dagen i morgen - men forhåbentlig til weekenden, hvor der holdes helt fri.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar