"Guds øje er en tordensol".

Guds øje er en tordensol.

Aros Forlag udgav i marts måned en samling af 64 salmer skrevet af digteren Simon Grotrian, sat i musik af 11 forskellige komponister. Samlingen udgives både som koralbog noteret med klaver/orgelsatser og melodilinje med becifring samt tekster, og som sangbog i håndstørrelse med melodilinje og becifring samt tekster. Bogen er redigeret af teolog Louise Højlund og komponist m.m. Jesper Gottlieb (der sammen med Grotrian i 2007 udgav samlingen ”Salmeregn”). Kunstneren Peter Brandes står for forsidebillede og design, som er yderst vellykket.

Når en organist får en sådan samling i hånden vil det afgørende spørgsmål for de fleste være om melodierne kan spilles på orgel. Det kan de. Der er ikke tale om traditionel firstemmig koralharmonisering hele vejen, men alt er umiddelbart spilbart, med undtagelse af to satser: nr. 11 skal lige tilføjes et par bastoner, og i nr. 55 vil nogen måske helst udelade sekstendelsnoderne. Nogle salmer er ganske tæt harmoniseret og kan med fordel spilles med melodispil, så man sikrer sig at melodien træder tydeligt nok frem.

Redaktørerne har haft som mål at få skrevet sangbare melodier til teksterne. Det mener jeg til fulde er lykkedes, selvom sværhedsgraden varierer. De af komponisterne jeg kender fra tidligere salmer har sprængt deres egne rammer og er gået nye, spændende veje, og de for mig ukendte komponister er alle berigende bekendtskaber, som jeg ser meget frem til at se mere fra. Der er stor variation i melodierne, selvom alle holder sig indenfor den genkendelige fællessangs ret faste rammer.

Man bør vente med at vurdere salmerne endeligt til man har mulighed for at synge dem, for der sker noget usædvanligt her når ord og toner forenes. De ikke bare smelter sammen, de folder sig ud til noget nyt, helstøbt. Af samme grund ærgrer det mig at redaktørerne har valgt at angive kendte salmemelodier som alternativ til nogle af de nyskrevne. Brugervenligt ja, men man får ikke den store, stærke oplevelse som ordenes sammensmeltning med de nye melodier giver, og som Simon Grotrians unikke digtning fortjener.

Og denne digtning er i sandhed unik. Digtning for sanser og sjæl. Det er digtning uden facitliste. Det bryder med den stil vi hidtil har kendt fra kirken, hvor salmedigtningen primært er for intellektet, og primært for de, der har en vis grad af forhåndskundskab, og som konsekvens heraf kan opleves ekskluderende.

Det store gennembrud af helt nye former for lyrik og musik, der skete fra 1960erne og fremad har formet alle de, der var unge på den tid og alle der er kommet efter. De har ord og toner med fra så forskellige universer som Beatles, Stones og Pink Floyd, og fra danske sprogsprængende digtere som Halfdan, Jæger og Inger Christensen. De har lært tekstanalyse, er bevidste om billedsprog, de vil gerne selv kunne deltage aktivt i deres egen læsning, både hvad sansning og tænkning angår, og facitlisten er ikke så vigtig. Og så vil de gerne have spændende, varierede lydbilleder til!

Måske er det på (høje?) tide at vi, der arbejder med gudstjeneste, kor og fællessang i kirken tager dét med i betragtning? At dem, vi i dag kalder de ældre, faktisk har dén bagage? Og denne udgivelse af moderne salmer er den mest helstøbte der endnu er udkommet, og den udgivelse der har potentialet til at imødekomme et usædvanligt bredt udsnit af såvel den nye gruppe af ældre, som alle yngre generationer.

Skrevet til fagbladet "Organisten.org". Nodebogen er stillet til rådighed for anmeldelse af "Organistbladet".