Med krop og sjæl solidt plantet i 5000 m2 vild have på Sydlangeland, leves der med fokus på glæden ved det store i det små - i menneskeliv, i naturliv, i læseliv, i kreativt liv. Bloggen bruges til at dokumentere og dele uddrag af livet.

tirsdag

Hæklet "Rosslyn"

Den lå længe og ventede på at blive lavet færdig. Strandet på tanken om besværet ved at få syet inderpuden. Men pludselig var øjeblikket der, det blevet grebet, og det gik meget nemmere end forventet at få den lavet!

Største - og hyggeligste - forhindring var at nogen gerne ville være med... - men da hun placerede sig rimeligt centralt, gik det fint med at klippe udenom!



Resultatet er meget tilfredsstillende. Tre kilo kirsebærsten, pakket ind i stærke, skønne farver, som ellers ikke findes i hverken hjem eller tøj. Men de virker, når målet er at finde ro.


Er meget glad for denne fine detalje, med de skiftende farver "blomster", der ikke hører til originalen, men som opstod af bekymring for om garnet rakte til en hel omgang:


Mønsteret er af Helen Shrimpton, det hedder "Rosslyn", og er inspireret af udsmykninger på Rosslyn Chapel i Skotland. Det originale mønster er større og kvadratisk, men kan så fint tilpasses efter behov. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar