Med krop og sjæl solidt plantet i 5000 m2 vild have på Sydlangeland, leves der med fokus på glæden ved det store i det små - i menneskeliv, i naturliv, i læseliv, i kreativt liv. Bloggen bruges til at dokumentere og dele uddrag af livet.

fredag

Britisk fællessang anno 1926

Fik en ny bog med noder. "Daily Express" Community Song Book, hedder den. Loppefund fra egen mor, betalt med meget få kroner, kan måske findes anvendelse i den gren af faget, der har med fællessang at gøre.

Bogens forord fortæller om en fællessangsbevægelse, der tog fart i England i 1926, og at denne bog blev udgivet i den anledning.

Fyldt med traditionel, britisk sang, egnet til fællessang.

Udgivet længe før den store danske alsangsbølge (som egentlig mere præcist var nordisk) opstod i starten af 2.verdenskrig.

De første øjekast i bogen fanger mange skønne sange, som siden også er blevet favoritter i Danmark, bl.a. takket være opblomstringen af folkesang i 70erne, hvor især de britiske øers sange blev populære herhjemme.

Det er primært klaversatser, der fylder bogen, og på de bagerste sider er der kanons og "rounds".
Harmoniseringen er knap så krydret som vi kan lide den i dag, men hvor er der megen glæde og nydelse at hente i de mange smukker melodier.

At bogen viser sig at være sjælden at finde antikvarisk, selv i England, understreger hvor stort et fund den bog er - man har været heldig!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar