Sidst vi var der, sorterede jeg ordene - ville kun bruge dem, der føles godt.
For med covid i kroppen er det nødvendigt så vidt muligt at vælge alt velgørende man kan!
På Starbjergjord er dét bare nemmere, også nemmere at lade tankerne flyve og sanserne folde sig ud.
Nogle af ordene samlede sig til køleskabspoesi.
Affotograferede køleskabslågen hvor ordene endte - billedet blev sløret, men skyggen tydelig... Så hvad mon er vigtigst i køleskabsdigtning?
Ordene?
Processen?
Digtene?
Formidlingen?
Skyggen jeg kaster på dem?
***
Jeg elsker helt banalt skabelsesprocessen
- med Benny Andersens ord "at mærke når en linje bliver strømførende" - og den rare følelse stemningen i sammensætningen af ordene giver mig.
***
De her fem sæt ord blev det til:
Grubler virkeligt poesibrus
Spørge glasklar sans?
I
pæresød harmonihave
***
Skrev lysende morgendigte i eventyrskygge
Og
Udenfor hvisker stærk, lille favoritmis
***
Gul, blød sommer
Blå himmelfølelse
Relevant jafokus
***
Gammelt kaffeløfte
Dele forårssjælesmag
***
Hviler præcis
Stolt - stille - vild
Mærker hvorfor
Ved havmusik
***
Elsker køleskabspoesi på Starbjergjord - og at følelsen derfra kan nå helt frem til mig i dette lidt tunge nu på Midtfyn.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar