Med krop og sjæl solidt plantet i 5000 m2 vild have på Sydlangeland, leves der med fokus på glæden ved det store i det små - i menneskeliv, i naturliv, i læseliv, i kreativt liv. Bloggen bruges til at dokumentere og dele uddrag af livet.

lørdag

Nyt år

Et tilfældigt møde med et tilfældigt menneske for snart et år siden satte mig i gang med at læse Michael Falchs bøger.

De havde længe stået på læselisten, skrevet som de er af en musiker om at leve i musikkens verden. Men en fordom om at hans livs forløb nok er lidt for råt til at jeg kan spejle mig nok i det til at få læst bøgerne helt og at få nok ud af dem hvad forståelse af musikkens væsen (- mit private "forskningstema" siden jeg som ung kvittede al musikudøvelse, se alle indlæg tagget "Hvad er musik?") angår, afholdt mig.

Den fordom viste sig at være helt urimelig. Sjældent har læsning grebet mig dybere, og kombineret med at lytte til sangene efterhånden som de dukkede op igennem bøgerne blev der lukket op til et univers af følelser, ord, tanker - melodier, harmonier og rytmer, der endte med at bære mig igennem hele 2021. 

Nu kommer den store samling af de tre dagbogsbøger og almanakken frem igen, for måske tåler de genlæsning?  

Musikken har jeg hørt hele året igennem, og der har vist ikke været en eneste dag uden en Falch-sang. De er.dels spredt ud på mine playlister, men især mine to specifikke Falch-lister er hørt i sløjfe. Den ene er med generelle favoritter, den anden er med de, der virker decideret terapeutisk for mig.

Han formår at kondensere sit eget livs erfaringer så de kan støtte, inspirere og nærmest bære sådan en som mig - og mange, mange andre - der lever med lignende liv, eller med lignende tilstande i helt, helt andre versioner, i andre yderegne af livet. 

tirsdag

Livets glæder, 3

At kunne købe yndlingsgarn i farver, der for denne hækler symboliserer tiden omkring vintersolhverv og nytår, i denne nordiske del af verden.

At kunne flytte sin bevisthed ind i en sprit ny hækleopskrift, lade dén fylde det hele, lade synssansen juble i farverne og følesansen formidle muligheden for nydelse af blødhed og tyngde langt ind i nervesystemet.

onsdag

Elsker

Elsker "Elsker" - Michael Falchs nye album.

Hvilket vidunderligt lydlandskab Adi Zukanovic har skabt. Så mange lag og fine, fine detaljer at lytte rundt i - incl. perfekt placeret og balanceret korstemme (Nanna Øland/Oh Land).

Med tekster, der er udsprunget af dybt private livserfaringer, men bearbejdet så de løfter sig op til det almene, med god plads til at være der med egen historie.

Michael Falchs stemme står noget så klart kraftfuld, så ren og præcis. Så smuk.

Og tårerne løb i sangen "Magtesløs", da et citat fra det gamle hit "Sommer på vej" pludselig lød.

Bl.a. indspillet det skønneste sted på Langeland.

Elsker alt ved "Elsker".

Livets glæder, 1

At gå ud i sin morgenfriske minihave og plukke dugfriske brombær fra den lille brombærbusk, mose bærrene med sukker og spise på et nyristet stykke brød.

tirsdag

Fem klummer, nr. 5

Ugen 19-23. april 1999 skrev jeg en serie klummer til Fyens Stiftstidende, i en serie kaldt "Frit ord" hvor øens skriveglade læsere fik lov at dele hvad end de havde på hjerte. 

Jeg havde følgende på hjerte fredag den 23. april 1999:

"Friheden til at være"

Sidste dag med ordet frit. Sidste chance for at sende kaskader af svulmende svadaer ud over den ganske danske by. Sidste chance for at tilslutte mig et af Odenses mange populære brokkekor. F.eks. brokkekoret med navnet "De 3 b´er, måske bedre kendt under denne rytmiske remse: borgmester, budgetter og bytrafik! (6/8 takt, to slag på ordet "by").

NEJ! Ikke om jeg vil! Det er fredag, næsten weekend, tid til frihed, jeg vil meget hellere en tur til kanalen. Til Stige, hvor den lille H.C.Lumbye løb rundt med lang næse og skrammede knæ, side om side med vor bys 1. viceborgmester, kun adskilt af en tynd, men overbevisende mur af 132 år.

Til mine forfædres bådehavn. Begge mine forældre er vokset op med nær tilknytning til dette vand. Fra dem har jeg arvet en stærk trang til med jævne mellemrum lige at skulle se vandet, også selvom det bare er et kort kig ned i kanalen. Eller "gaden rundt", som vi siger, og der har "kanalblodet" i årerne. I min slægt har vi oven i købet også en masse "små-ø-blod" af Strynø-arten, og dét gør længslen efter vand og åbne vidder endnu større!

Så det allerbedste jeg ved er at fortsætte. Videre. Ud langs kanalen, der blev gravet af stærke mænd og fattige kvinder. (Jeg takker skæbnen for fremskridtet!) På den knasende cykelsti, på den stejle dæmning. Videre. Udad. Til jeg ser de sorte huse på Stige Ø, og så lige lidt længere endnu. Helt derud, hvor det er blåt, blåt, blåt. Og stille. Hvor jeg i ro og mag kan lytte til fugle, der synger. Se akelejernes sommerbebudende ballet i maj. Høre en af de flotteste lyde jeg kender: svaner der flyver...

Hvor der er plads til, at jeg kan folde "vingerne" ud. Der kommer sjældent andre, så jeg kan ugenert strække mig ud over min egen krops begrænsede rækkevidde. Jeg kan strikke mig så langt, jeg vil, og jeg kan mærke alt på den usynlige hud. Skyernes former, himlens farver, vandets bevægelser. Alt. Helt derude, hvor spaltepladsen er uendelig, hvor alle ord altid er frie...! Tak for denne gang.

Fem klummer, nr. 4

Ugen 19-23. april 1999 skrev jeg en serie klummer til Fyens Stiftstidende, i en serie kaldt "Frit ord" hvor øens skriveglade læsere fik lov at dele hvad end de havde på hjerte. 

Jeg havde følgende på hjerte torsdag den 22. april 1999:

"Livskvaliteten er vigtig"

Livskvalitetsdetektiv! Det er min titel! Okay, jeg indrømmer at den er hjemmelavet. Dels fordi jeg har dårlig erfaring med den titel, der hører til mit lønarbejde, dels fordi jeg selvfølgelig mener, at den er rigtig.

Jeg tjener de fleste af mine penge ved at gøre rent på en skole. Rengøringsassistent! Desværre har indtil flere allerede nu smidt avisen langt væk i ordløs afsky. Andre nøjes dog med at lade blikket glide videre, og bilde sig ind at "Frit ord" slet ikke eksisterer i dag. Men så er der forhåbentlig også nogle, der har en fair chance på lager og tænker: Nå ja, men det er vel også en slags mennesker?

Rengøringsassistent! Eller "bundpersonale", som en kommunalt "top-ansat" (!) odenseaner engang så "respektfuldt" omtalte os. Nummeret før de virkelig afskyelige. Jeg har flere gange oplevet medmennesker snurre rundt på en tallerken sekundet efter, jeg har svaret på hvad jeg laver (altså, hvordan jeg tjener mine penge). Og så kan rygge faktisk også være at foretrække.

Men jeg tilstår da gerne, for åben avis, at det ikke var dét jeg drømte om, da jeg var en lille pige. Og det er heller ikke, hvad jeg drømmer om resten af mit "arbejdsliv" skal indeholde. Men penge skal tjenes, den mentale frihed i dette job er livgivende stor, og så er en skole faktisk er ret godt sted at detektivere efter livskvalitet!

Som når en pige størrelse 1. klasse, der har glemt sine handsker, på vej efter dem smider sig på gulvet, fordi jeg lige skal se den nyeste øvelse, hun har lært til gymnastik! Eller når en storesøster på ca. 10 år af somalisk herkomst, der ikke kan finde sin lillebror, giver mig hele sin livshistorie, mens vi leder efter ham, helt nøgternt - men aldeles hjertegribende! Eller når den nye lærer pludselig kommer stormende med desperation malet i øjnene: "Jeg kan ikke finde mine nøgler!". Jeg kan række hånden frem og spørge: "er det dem her?" Og en sten så stor som Damestenen, falder fra hans hjerte!

Vel får jeg kun ca. 92,- kr. i timen, men livskvalitet - dét er der!